2023-09-14 05:51Pressemeddelelse

Efter opkøb af Buus og Nordkøl går Nordic Climate Group fra 2 til 4 danske selskaber

Buus og Nordkøl

Nordic Climate Group øger sin tilstedeværelse i Danmark efter opkøbet af Buus Køleteknik og Nordkøl. Opkøbet komplementerer de tidligere opkøb af SA-AL Køleteknik og PVN Køleteknik og styrker Nordic Climate Groups position i Danmark. Koncernen er den ledende installatør af kølings-, varme- og energiløsninger i Norden. Gennem de tilkøbte selskaber udvides kundesortimentet med segmenterne inden for marinekøling og industrielle ismaskiner. Nordic Climate Group, som blev grundlagt i 2021, har efter opkøbet en omsætning på 3,5 mia. SEK og ca. 1200 ansatte i over 70 lokale virksomheder i Norden.

Buus Køleteknik og Nordkøl har siden 2017 været anpartsselskaber og kan gennem fusionen i Nordic Climate Group nu samarbejde med koncernens selskaber i Danmark og andre lande. Buus Køleteknik har et markant eksportmarked, mens Nordkøl i højere grad har fokus på lokal service. Selskaberne har i alt 20 ansatte med en omsætning på 40 mio. kr. Med forretning i hhv. Nykøbing Mors og Hanstholm er Nordic Climate Group nu aktive 6 steder i Danmark.

 

– Vi har gennem mange år fået opbygget et international marked inden for marinekøling og industrielle ismaskiner. Nu står vi foran en fortsat udvidelse, som sammen med Nordic Climate Group giver os helt nye muligheder. Vi har allerede et samarbejde med det norske søsterselskab PTG, som vi nu kan videreudvikle. Den viden, som vi har opbygget, kan vi dele med koncernens selskaber i de nordiske lande. Netop udvekslingen af viden er afgørende, når et stigende fokus er på energieffektivitet og et mindsket klimaaftryk, siger Frank Olsen, adm. direktør i Buus Køleteknik.

 

– Service er nøglen til stabile kunderelationer, og det er noget, som vi har arbejdet med og prioriteret, uanset om det er en lokal butik eller et skib, der ankommer til en havn. Takket være dygtige medarbejdere både hos os og hos Buus har vi været i stand til at opbygge en stærk markedsposition i det nordvestlige Jylland. Det bliver en stor motivation at være en del af Nordic Climate Group, og vi værdsætter deres strategi, som bygger på de lokale virksomheders eksisterende aktiviteter, siger Rudi Weje, adm. direktør i Nordkøl.

 

Fundamentet i Nordic Climate Groups forretning er en stærk lokal markedsposition. Det betyder, at Buus Køleteknik med datterselskabet Buus Ice samt Nordkøl ligesom de andre selskaber i koncernen vil arbejde videre med deres lokale varmemærke, mens de tidligere ejere fortsætter i de samme roller, og den nuværende forretning inklusive eksisterende kundeordrer prioriteres.

– Når vi nu tager yderligere et skridt i Danmark er det internationale samarbejde en vigtig brik i puslespillet. Opkøbets fokus på marinekøling betyder, at vi rammer et marked med kunder i flere lande, end vi tidligere har arbejdet med. Desuden er der en stærk lokal virksomhed med service og tætte relationer til kunderne, hvilket udvider mulighederne i Danmark. Kombinationen af virksomheder som Buus Køleteknisk og Nordkøl er virkelig spændende, siger Fredrik Gren, adm. direktør i Nordic Climate Group.

Nordic Climate Groups fokus er på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten. Strategien er at fortsætte med at opbygge et førende selskab i Nordeuropa gennem stærk vækst både organisk og gennem opkøb. Modellen bygger på iværksætterånd, decentraliserede virksomhedsenheder med samarbejde inden for aktiviteter/ordrer, personaleuddannelse og deling af tekniske kompetencer.


Om Nordic Climate Group Denmark

Nordic Climate Group er en førende aktør inden for køling, varme og energieffektive installationer med det formål at være en oplagt rollemodel inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager det overordnede ansvar fra idé, planlægning, installation og levering til vedligeholdelse og service. Gruppen blev dannet i 2021 og er beliggende i Sverige, Norge. Danmark, Finland og Holland.