2025-02-04 09:00Pressemeddelelse

Hilmersson i Kristianstad bliver en del af Nordic Climate Group

Nordic Climate Group & Hilmersson: Andreas Svensson, Bengt Hilmersson, Anton MöllerbergAndreas Svensson (service manager), Bengt Hilmersson (ejer), Anton Möllerberg (adm. direktør)

Nordic Climate Group styrker sin position i Skåne og Blekinge gennem opkøbet af Hilmersson El & Kyl i Kristianstad med afdeling i Sölvesborg. Hilmerssons primære fokusområde er service og reparationer inden for køling, varmepumper og storkøkkener. Virksomhedens kunder er bygningsejere, offentlige virksomheder, storkøkkener, restauranter og villaejere. Virsomheden har stor erfaring inden for naturlige kølemidler, især propan. Med sin lange tilstedeværelse på det lokale marked er Hilmersson en velkommen og væsentligt tilføjelse til Nordic Climate Group. Gennem opkøbet slår Nordic Climate Group sin position fast i det sydlige Sverige og som Nordeuropas førende aktør inden for effektive og bæredygtige klimaløsninger. Hilmersson blev grundlagt i 1978 og har en omsætning på 39 mio. SEK med 19 ansatte.

– Vi har gennem en længere periode kigget på, hvor de bedste muligheder er for at tage det næste skridt. Det handler både om at udvikle virksomheden, sikre fremtiden og følge med i den teknologiske udvikling. Derfor føles det godt at blive en del af Nordic Climate Group. Vi har fulgt deres rejse og er imponeret over deres vækst. Det gør os stolte, at vi nu er en af koncernens selskaber, siger Bengt Hilmersson, salgsansvarlig for og ejer af Hilmersson.

Bengt Hilmersson, ejer

Bengt Hilmersson

– Siden jeg tiltrådte som adm. direktør i 2020 har vi trimmet alle områder for at levere i top på serviceområdet. Vi har fået gode tilbagemeldinger både fra kunder og i virksomheden. Det er perfekt at blive en del af Nordic Climate Group med deres model, hvor vi bevarer den lokale profil, vores arbejdsgang og vores roller. Derudover kan vi udnytte uddannelse i NCG Academy og samarbejde med vores nye søsterselskaber, siger adm. direktør i Hilmersson Anton Möllerberg.

Anton Möllerberg, adm. direktør

Anton Möllerberg

Fundamentet i Nordic Climate Groups aktiviteter er en stærk lokal markedsposition. Det indebærer, at Hilmersson præcis som de andre selskaber i koncernen arbejder videre med deres lokale varemærker, den tidligere selskabsledelse fortsætter i eksisterende roller og nuværende aktiviteter inklusive kundeordrer prioriteres. Selskaberne, der allerede er en del af Nordic Climate Group, er følgende: LL:s Kylteknik fra Kristianstad og TermoKyl fra Helsingsborg samt de to selskaber Klimatpartner og TR Kyl fra Malmø. 

– Det er virkelig glædeligt, at Hilmersson har valgt at slutte sig til Nordic Climate Group. Dels styrker det vores positon i Skåne, dels har de fokus på service, som passer rigtig godt med vores strategi. Selskabets etablerede varemærke og lange historik i Kristianstad er både imponerende og vigtigt, når vi fortsætter vores vækst, siger Mikael Anjou, landechef i Sverige for Nordic Climate Group.

Nordic Climate Group har fokus på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten. Målsætningen er at opbygge et førende selskab i Nordeuropa med høj vækst både organisk og gennem yderligere opkøb.

 

For yderligere oplysninger kontaktes:

Mikael Anjou, landechef I Sverige, Nordic Climate Group
Tlf.: +46 73 076 48 44
mikael.anjou@nordicclimategroup.se

Bengt Hilmersson, ejer Hilmersson
Tlf.: +46 44 781 80 82
bengt@hilmersson-el.se

Anton Möllerberg, adm. direktør, Hilmersson
Tlf.: +46 44 781 80 84
anton@hilmersson-el.se


Om Nordic Climate Group Denmark

Nordic Climate Group er en førende aktør inden for køle- og varmeinstallationer samt energieffektive løsninger med målet om at være førende inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager et overordnet ansvar fra idé, projektering, installation og levering til vedligeholdelse og service. Koncernen blev grundlagt i 2021, har en omsætning på 5 mia. SEK og består af mere end 100 lokationer med ca. 1850 ansatte. Der er datterselskaber i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Holland. Nordic Climate Group ejes af et bredt konsortium af entreprenører og medarbejdere sammen med Altor Fund V.


Kontaktpersoner

Fredrik Gren
CEO
Fredrik Gren
Tue Sjøntoft
Head of Denmark
Tue Sjøntoft