2025-05-19 08:00Pressemeddelelse

Nordic Climate Group udvider yderligere i Danmark og opkøber Combikøl

From left: Henning Bendtsen and Morten Toft, CEOs, Combikøl.From left: Henning Bendtsen and Morten Toft, CEOs, Combikøl.

Nordic Climate Group fortsætter sin vækstrejse på det danske marked gennem opkøbet af Combikøl i Hjørring, nord for Aalborg. Virksomheden er strategisk placeret i forhold til øvrige virksomheder og styrker dermed gruppens dækning i de nordligste dele af Jylland. Combikøl der blev grundlagt i år 2000 fusionerede i 2011 med MT Køleservice der blev grundlagt i 1992. Combikøl ledes af ejerne Henning Bendtsen og Morten Toft, med et team på 10 medarbejdere. Med over 40 års erfaring indenfor service og installation af køle- og frysesystemer samt varmepumper betjener Combikøl en lang række faste kunder indenfor supermarkeder, langbrug, let industri og den maritime sektor. Virksomheden har ekspertise inden for naturlige kølemidler og tilbyder løsninger med fokus på CO2 samt service af ammoniakanlæg.

Gennem aftalen befæster Nordic Climate Group sin position som Danmarks største køleinstallationsvirksomhed og Nordeuropas førende installatør af køle-, varme- og energiløsninger. Nordic Climate Group, som blev grundlagt i 2021, omsætter i dag for 5 milliarder SEK og har cirka 2.000 ansatte fordelt på over 100 lokale enheder i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland. Efter opkøbet af Combikøl består Nordic Climate Groups danske organisation af i alt 13 selskaber og cirka 260 medarbejdere.

En stærk lokal markedsposition er kernen i Nordic Climate Groups forretningsmodel, og ligesom de øvrige virksomheder i gruppen fortsætter Combikøl med at arbejde videre under sit lokale brand. De tidligere ejere bevarer deres nuværende roller, virksomheden fortsætter som hidtil, og der lægges stor vægt på at sikre kvaliteten i kundernes opgaver.

- Combikøl har gennem årene opbygget en stabil virksomhed med stærk økonomisk vækst og fremragende teknisk kompetence. For at fortsætte denne succes og tage det næste skridt i virksomhedens udvikling har vi valgt at tilslutte os Nordic Climate Group. Dette sikrer, at Combikøl befinder sig i det bedst mulige miljø for fortsat vækst og udvikling, siger Henning Bendtsen, direktør for Combikøl.

Combikøls anden ejer, Morten Toft, ser også positivt på at salget til Nordic Climate Group:

- En af de store fordele ved at blive en del af Nordic Climate Group er adgangen til den omfattende udveksling af viden og erfaringer, særligt inden for naturlige kølemidler. Vi bidrager med vores erfaring og ser store muligheder for at udvikle os gennem gruppens brede netværk af køleteknikeksperter, siger Morten Toft, direktør for Combikøl.

Nordic Climate Groups etablering i Danmark startede i maj 2023, og flere velrenommerede virksomheder er siden blevet en del af gruppen.

- Opkøbet af Combikøl er et vigtigt tilskud til vores danske forretning med specialkompetencer inden for naturlige kølemidler. Det styrker både vores kapacitet og vores tilbud af bæredygtige løsninger, som vores kunder i stigende grad efterspørger. Med Combikøl i gruppen står vi endnu stærkere i det nordlige Jylland til at imødekomme kravene til energieffektive og fremtidssikrede leverancer. Vi byder varmt velkommen til medarbejdere og kunder fra Combikøl i Nordic Climate Group, siger Tue Sjøntoft, landechef for Danmark.

Nordic Climate Groups fokus er at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten. Planen er at fortsætte med at opbygge en førende virksomhed i Nordeuropa med stærk vækst både organisk og gennem yderligere opkøb. Modellen bygger på iværksætterånd, decentraliserede enheder med samarbejde inden for forretning/indkøb, medarbejderuddannelse og deling af teknisk ekspertise.

For mere information, venligst kontakt
Tue Sjøntoft, landechef Danmark, Nordic Climate Group
tue.sjontoft@nordicclimategroup.dk
Tel: +45 91 37 51 45

Henning Bendtsen, direktør, Combikøl
hb@combikol.dk
Tel: +45 54 58 11 01

Morten Toft, direktør, Combikøl
mt@combikol.dk
Tel: +45 54 58 11 02

Fredrik Gren, direktør, Nordic Climate Group
fredrik.gren@nordicclimategroup.se
Tel: +46 705 11 64 99


Om Nordic Climate Group Denmark

Nordic Climate Group er en ledende aktør inden for energieffektive køle- og varmeinstallationer med ambitionen om at være en naturlig rollemodel inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager ansvar for hele processen – fra idé, projektering, installation og levering til vedligehold og service. Koncernen blev dannet i 2021, omsætter for 5 milliarder SEK og består af over 100 lokale enheder med cirka 2.000 medarbejdere. Datterselskaberne findes i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Holland. Nordic Climate Group ejes af en bred gruppe entreprenører og medarbejdere sammen med Altor Fund V.

De 13 danske virksomheder, der er en del af Nordic Climate Group, er: SA-AL Køleteknik ApS, PVN Køleteknik A/S, Buus Køleteknik A/S, Buus Ice A/S, Nordkøl ApS, Ørbæk Køleteknik ApS, Nordfrost Køleservice ApS, Findan Køle- og Elteknik A/S, Buus Køle-Service ApS, Kølegruppen A/S, Kølegruppen Øst ApS, Bundgaard Køleteknik og senest Combikøl ApS.


Kontaktpersoner

Fredrik Gren
CEO
Fredrik Gren
Tue Sjøntoft
Head of Denmark
Tue Sjøntoft